Vigtig sejr i lokalopgør

11. marts 2019 12:07 , af Simon Olsen

Resultat: 26-24 (14-10)

Det blev til en yderst vigtig sejr over AGF i lørdagens lokalopgør i 1. division. 

En kamp vi havde kontrol over i store perioder, men AGF gav aldrig op og til sidst bragte spænding ind i. 

Kampen startede med os i førersædet og undervejs i første halvleg var vi foran 10-4, 12-6 og 14-8, bl.a. takket være Laura Christiansen der nettede 5 gange i de første 30 minutter.
AGF kom dog lige lidt tættere på imod slutningen af første halvleg så pausestillingen var 14-10.

Vi kom også bedst ud til 2. halvleg, og bragte os foran 17-11. Men flere perioder med to 2 min's udvisninger oveni hinanden bragte AGF tilbage i kampen, fordi vi mistede rytme. Kun et par verdensklasseredninger fra Sophie Moth i målet i disse perioder, sørgede for vi kom ind til slutningen af kampen i førersædet. 
AGF kom dog helt op på 23-22, før vi spændte buen igen og med 3 mål i træk lukkede kampen. 

Efter kampen var det fuldt fortjent Ida Jespersen der blev kåret til Girl of the Match, med 7 mål og en mur i forsvaret. 


Næste opgave er lørdag d. 16/3 på udebane mod TMS Ringsted. 

Målscorer: 
Ida Jespersen 7 mål
Laura Christiansen 5 mål
Stine Schmidt 4 mål
Ditte Aaen 3 mål
Mathilde Strunge 2 mål
Kathrine Skipper 1 mål
Mathilde Pedersen 1 mål