Vi samler U4 og U6 - om lørdagen i VBA

10. oktober 2017 14:05 , af Malene Tang Stærk

Er du 2 til 6 år, og gerne vil spille håndbold - og lege, grine, hygge, spurte og synge. Så kom til børnehåndbold i Vestjysk Bank Arena (VBA) om lørdagen kl. 10.00-11.00.

Tidligere har vi haft børnehåndbold U4/Trille Trolle og U6 både i Østervangshallen OG Vestjysk Bank Arena, men nu samler vi holdene i VBA.
Vi har gennem det seneste år haft stor tilgang af børnespillere, og hallen syder hver lørdag, når godt 40 glade børn tonser rundt i hallen.
Der kommer hele tiden flere spillere til - så nu glæder vi os til, at hal nr. 2 står klar. Så kan vi fylde begge haller med friske børn om lørdagen.

For flere informationer om børnehåndbold for børn i alderen 2 til 6 år. Læs mere her: http://www.hadsten-haandbold.dk/trille-trolle-vba