Vi kan stadig slå alle hold, men...

12. oktober 2018 07:36 , af Simon Olsen

Lørdag tager vi en tur til Oddense, hvor vi skal på jagt efter 2 point, efter den skuffende indsats mod Bjerringbro i sidste weekend. 

Jeppe Vestergaard har respekt for Oddense, som umiddelbart på resultaterne har fået en svær start i 1. division. 
"Jeg synes de har spillet nogle rigtig fine kampe indtil videre, og selvom de ikke har været i nærheden af sejre, har de i de første 35 minutter af kampene været gode, så det bliver en sværere opgave end omverdenen forventer", udtaler Jeppe. 
"Jeg håber det bliver til 2 point, men det er som sagt en sværere modstander end man måske lige forventer når man ser på resultaterne af deres første kampe. Men det handler rigtig meget om os selv, jeg har sagt det før og mener det stadig, at hvis vi spiller op til vores bedste, så kan vi slå alle hold. Vores fokus er på at ramme det niveau stabilt, og det tror jeg vi er tættere på, på lørdag". 

Efter 3 kampe er det blevet til 2 nederlag og 1 sejr, er det tilfredsstillende? 
"Jeg ville nok gerne have haft 2 point mere, men hånden på hjertet, så har vi jo ikke været tæt på i de 2 kampe mod Ringsted og Bjerringbro. Vi er et ungt hold hvor bundniveauet lige skal pudses af, derfor så man os også være super skarpe i Fredericia og så var det meget haltent mod Bjerringbro. Men vi er også realistiske om at tingene tager lidt tid, så der skal nok komme en del point på kontoen, det er jeg slet ikke i tvivl om", slutter Jeppe af. 

Kampen starter lørdag kl. 14:00 og er man ikke at finde i Oddense, kan man følge livescore via dette link til Tophaandbold - http://tophaandbold.dk/livescore
Livescore bliver sponsoreret af: MadXpressen og BoxBudget.dk