Topscorer fortsætter i Hadsten Håndbold

19. april 2022 11:24 , af Simon Olsen

23-årige Stine Schmidt fortsætter i den blå/orange trøje med hjemmebane i vestjyskBANK Arena i den kommende sæson. 

Hun kom til klubben for 4 år siden og har siden udviklet sig til en afgørende spille for holdet i både angreb og forsvar, og i denne sæson også krydret med topscorertitlen på holdet. 
Herudover har Stine over årene opbygget sin egen lille fanskare iblandt klubbens ungdomsspillere, ved at være træner på håndboldskoler og komme til inspirationstræninger for ungdomsholdene. 

Stine fortæller også at relationerne på tværs af klubben, har været afgørende i at hun fortsætter i klubben. 
"Jeg bliver i Hadsten for at jeg igennem mine efterhånden 4 sæsoner har udviklet mig fra at være helt ny på seniorscenen, til nu at få en masse ansvar, som jeg synes, at jeg sæson efter sæson er vokset med. Jeg kender min rolle, og jeg ser Hadsten håndbold som det sted, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere.
Derudover har jeg igennem mine fire år fået så stærke nogle relationer, som gør, at jeg føler mig tryg i omgivelserne og i klubben. Der er ingen tvivl om, at de relationer har meget med mit valg at gøre, fordi det er mennesker omkring mig som tror 100% på mig. Derudover er jeg glad for den kæmpe tillid og tiltro jeg har fra Mathias og Anders, og jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde"
, fortæller bagspilleren. 

Det er også en rigtig glad cheftræner, der ser flere vigtige aspekter i at Stine fortsat er at finde i truppen til den kommende sæson.
"Når man snakker om kontinuitet, så er jeg glad for at Stine også er i Hadsten til næste sæson, og at jeg dermed får glæden af at fortsætte det gode samarbejde vi har. Det har været fedt at se, hvordan Stine har rykket sig helt vildt som spiller på mange parametre, og den udvikling ser jeg selvfølgelig frem til at ligge yderligere lag på. Det er specielt i sit vurderingsspil, at der er sket nogle ting, og forståelsen og fornemmelsen af at hun besidder flere ting, som hun kan og bør bringe i spil på forskellige tidspunkter.
Også forsvarsspillet synes jeg nærmer sig et rigtig fint niveau, hvilket helt klart er et godt udgangspunkt, som vi kan fortsætte med at udvikle på sammen med resten af holdet"
, fortæller Mathias Broløs bl.a. og fortsætter. 
"Det er meget afgørende for den kommende sæson, at alle er villige til at kæmpe og arbejde benhårdt som et hold, så vi derigennem også får gode betingelser for at flytte de individulle kompetencer til hver træning, og ikke mindst får bidraget til fællesskabet, så det når endnu større højder.
Det er netop fællesskabsfølelsen og sammenholdet, som også ligger Stine helt naturligt at bidrage til, både internt på vores hold, men også i hele klubben"
, udtaler cheftræneren. 

Stine er klar over at hun med 4 sæsoner i klubben og en del erfarne der stopper efter denne sæson, at hun er blandt dem som skal være kulturbærerne fremadrettet, men også at hun har forventninger om at kunne drille holdene helt oppe i toppen af rækken. 
"Jeg forventer af den kommende sæson, at der kræves en del hårdere arbejde for at opnå de mål vi gerne vil nå. Da vi er en helt ny trup er det nok meget naturligt, at der kommer til at gå tid med at finde hinanden 100% på banen, men også udenfor banen.
Vi skal have banket en fed kultur på benene, hvor alle skal kunne byde ind, og det tager altid lidt tid. Men jeg har en tro på, at når tingene klikker, så har vi en utroligt spændende trup, der kan slå alle hold. Det er en alsidig trup med forskellige kompetencer, og når de kompetencer bliver bragt i spil med hinanden, så tror jeg virkelig, at vi kommer til at stå stærkt.
Det håber jeg også vil vise sig igennem sæsonen, så vi forhåbentligt kan spille med hvor det er sjovt. Jeg er sikker på, at vi bliver et hold, som andre hold kommer til at slå sig på",
udtaler hun og fortsætter. 
"Det er klart at med den store udskiftning, så skal der genoprettes en balance, som nævnt tidligere, hvor vi skal finde hinanden både på og uden for banen. Det er et helt generationsskifte, hvor jeg dog har været heldig at være en del af de gamle dyder, og det er helt sikkert noget jeg vil forsøge at bære videre.
Jeg er klar til at byde ind med de mængder erfaringer jeg har gjort mig de sidste fire år, lære fra mig alt imens jeg stadig har mod og lyst til at udvikle mig endnu mere. Jeg stiller store krav til mig selv og mine omgivelser, og det vil jeg også gøre i den kommende sæson, for at vi som hold kan lykkes sammen. Udenfor banen vil jeg bidrage med en masse smil og grin. Jeg ønsker at byde ind med positivitet og engagement, så vi får en super fed sæson",
slutter hun af.