Topholdet viste klassen

10. december 2018 02:38 , af Simon Olsen

Resultat: 26-34 (11-15)

Topholdet HH Elite kom på besøg lørdag eftermiddag i VestjyskBANK Arena i Hadsten, til et topopgør mellem de to mest formstærke hold i rækken. 
En kamp i højt tempo, med to hold som ville remover stepperne så snart chancen bød sig, betød også en utrolig målrig affære. Fra start var det os der var i teten og efter 18 minutter var stillingen 9-6 til os. Men herfra satte HH Elite lige turbo på, og vandt de sidste 12 minutter af første halvleg med 9-2 og gik til pause foran 15-11. 

Efter pausen var det to jævnbyrdige hold, som hele tiden forsøgte at presse hinanden i 2. bølgekontra. Her var HH Elite helt sublime med deres stærke bagkæde, som noterede sig for 80-85 % af deres 34 mål. 
Kampen sluttede til sidst 26-34 efter en hæsblæsende affære med højt tempo, masser af mål og flotte detaljer. 

Efter kampen var det en skuffet, men fattet cheftræner Jeppe Vestergaard. 
"Det er et super godt hold vi møder, som har mange kvaliteter henover hele truppen. Det er specielt deres 2. fase kontra der slår os ihjel idag, vi finder aldrig rigtig på plads og får skabt de spilstop der skal til, før de allerede er forbi os i den fase af spillet", udtaler Jeppe. 

Sidste kampen inden jule-, nytårspausen er på udebane mod DHG, der som oprykker overraskende ligger på en flot 2. plads i rækken indtil nu.