Talentfuld fløjspiller skifter til Hadsten Håndbold

22. august 2022 09:54 , af Simon Olsen

Den 20-årige venstre fløj Helena Sall, skifter Aarhus United U19 sidste år, ud med 1. divisions i Hadsten Håndbold i denne sæson, hvor hun skal danne duo på venstre fløjen sammen med Annesofie Grønning. 
Hun har spillet hele sit liv i Team Esbjerg, hvor hun så skiftede før sidste sæson, da hun flyttede til Aarhus. 

At valget faldt på Hadsten Håndbold, er ikke tilfældigt, fortæller den unge fløj.
"
Eftersom det er min første sæson som senior ville jeg rigtig gerne finde en klub som jeg har mulighed for at udvikle mig i hvilket jeg er sikker på jeg har i Hadsten. Hele holdet er meget ungt, hvilket giver alle mere ansvar og specielt de yngste spillere, som mig, der kommer direkte fra u19, og det har været en af grundene til Hadsten blev mit valg"

Hun er selv inde omkring det, at det er et ungt hold og derfor kræver det også noget af hver enkelt, for at holdet skal lykkes på banen. 
"Jeg er en meget positiv person og har lært fra barnsben med forældre der tidligere selv har spillet professionelt, at hårdt arbejde og god indstilling altid giver de bedste resultater, hvilket jeg bidrager med til både kamp og træning. Eftersom håndbold er meget vigtigt for mig er jeg ikke bange for at vise mine følelser på banen og tage det afgørende skud. Jeg mener også at et godt sammenhold udenfor banen skaber et bedre sammenspil på banen og jeg kan mærke at netop dette er den grundlæggende indstilling i Hadsten", fortæller Helena, hvis far er tidligere prof. fodboldspiller i FC Midtjylland og i Tyskland, Lasse Sall, og bonusmoderen er kendt i håndboldmiljøet for at have vundet velsagtens alt på klubplan der er værd at vinde med Slagelse DT, Mette Meldgaard. 

Helena er også meget klar i mælet om hvad forventningerne er individuelt for hende, samt med et bud på hvad holdet kunne opnå i sæsonens løb. 
"Jeg forventer at udvikle mig meget som håndboldspiller i Hadsten, eftersom både trænere og spillere er ivrige efter hele tiden at forbedre den enkelte spiller samt holdet generelt. Det er svært at sige hvordan vores sæson vil ende, da jeg ikke har det store kendskab til holdet endnu men jeg har en forhåbning om at vi vil ende i top 4 i slutningen af sæsonen, hvis vi giver den gas til hver kamp og jeg synes at det kunne være vildt spændende hvis vi endte med at spille om oprykning", slutter hun af.

Cheftræner Mathias Broløs, er rigtig glad for tilføjelsen af den unge venstre fløj. 
"Jeg er glad for at kunne få Helena ind på holdet, og glæder mig til at få hende til at samarbejde med Annesofie, og være en del af en talentfuld venstre fløj position. Helena har gode værdier, er meget ambitiøs og ønsker at være en del af en god udviklingskultur, hvilket vi kan give hende hos os. I opstarten har Helena fundet sig godt tilrette på holdet, og har vist fine eksempler på hendes kompetencer fra hjørnet, og det bliver spændende at få arbejdet med hendes spil i denne sæson, som også er den første seniorsæson for hendes vedkommende", fortæller cheftræneren.