Talentet skal udfoldes i Hadsten

30. april 2019 17:40 , af Simon Olsen

20 årige Stine Schmidt forsætter i Hadsten i den kommende sæson.
Den unge bagspiller kom før sæsonen til fra Aarhus United's U18 hold og har dermed spillet sin første sæson i seniorrækkerne, hvor hun bl.a. imod Bjerringbro blev topscorer og viste prøver på sit store potentiale. 

Stine fortæller at det ikke var et svært valg at fortsætte i Hadsten.
"Jeg er rigtig glad for at være i klubben. Jeg synes at setuppet omkring holdet og i Hadsten Håndbold er utrolig godt. Samtidigt er Hadsten en klub med et enormt godt træningsmiljø, hvilket er vigtigt for min videre udvikling. Herudover er sammenholdet på holdet helt speciel og det er nogle fantastiske piger, hvilket jeg sætter stor pris det. Derfor har det ikke været et svært valg for mig om at tage en sæson mere i Hadsten Håndbold", udtaler Stine. 

Cheftræner Mathias Broløs er glad for at skulle arbejde med at udvikle Stine endnu mere.
"Jeg tror, at det har været en god sæson for Stine i år med mange minutter på banen, hvor hun har fået seniortilværelsen under huden.
Stine træner seriøst, og har en rigtig god størrelse, som er brugbar i begge ender af banen da hun både er bevægelig og fysisk stærk.
Derudover har hun et utrolig godt skud, som kan gøre ondt på alle hold", udtaler Mathias. 

Stine tror holdet kan spille med i den sjove ende af tabellen. 
"Jeg synes at vi i sidste sæson beviste at når vi rammer vores topniveau, så spiller vi noget virkelig godt håndbold - og jeg synes at den nye konstellation ser mindst ligeså spændende ud som i sidste sæson. Derfor håber jeg, og tror på at vi kan lege med i den sjove ende af tabellen", slutter Stine af. 

Se Stine i aktion Torsdag d. 2/5 kl. 19:00 i vestjyskBANK Arena når Aarhus United kommer på besøg.