Skipper tager sin 7. sæson i klubben

10. maj 2019 14:52 , af Simon Olsen

25-årige Kathrine Skipper tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold. 
Det bliver Kathrines 7. sæson i klubben, hvor hun siden 2013, med sin store springstyrke fra venstre fløjen, har skabt store problemer for målmændene i 1. division. 

Kathrine havde ikke de store overvejelser omkring at fortsætte i klubben. 
"Mine overvejelser om at fortsætte i klubben har egentlig ikke været ret store. Det har været en nem beslutning for mig, da jeg er utrolig glad for at spille i Hadsten Håndbold og hele setuppet i og omkring klubben og ikke mindst holdet er fantastisk.
Setuppet i klubben er en fornøjelse at være en del af og dermed har jeg haft en stor udvikling igennem min tid her i Hadsten. Så jeg ser frem til endnu en sæson i den blå og orange trøje", udtaler Kathrine. 

Mathias Broløs er også rigtig glad for at Kathrine tager endnu en sæson i klubben. 
"
Det glæder mig, at Skipper fortsætter endnu et år i Hadsten. Skipper er en dygtig fløjspiller, som altid leverer til god indsats i træningslokalet og i kampene.
Det er en spiller med stort kendskab til klubben, og som kender de vigtige værdier. Hun har nogle kompetencer i den offensive del, med sin aggresivitet til duelspillet, som man sjældent ser hos en fløjspiller. Det bliver spændende at arbejde med", udtaler Mathias. 

Kathrine glæder sig til en ny spændende sæson i klubben. 
"Jeg ser frem til en ny og spændende sæson, med nye spillere og trænerteam. Jeg glæder mig til at være en del af gode udvikling som der er på holdet og ikke mindst i hele klubben. Den kommende sæson skal nok blive rigtig spændende og jeg glæder mig til at bidrage med min del", slutter Kathrine af.