Sejr i fredagsgyser

1. marts 2020 18:49 , af Simon Olsen

Resultat: 27-19 (13-9)

Der var liv og glade dage i vestjyskBANK Arena fredag aften, hvor der i Hal 2 var 350 feststemte 4.-6. klasseselever der gav den gas til Party456. 
I Hal 1 var pigerne i aktion i den utrolig vigtige kamp imod Sæby HK, i bunden af rækken. 
Kampens betydning var til at få øje på i starten af kampen, hvor begge hold lavede en del tekniske fejl og lige skulle spille nerverne ud af kroppen. 

Men ligeså stille fik pigerne fat i kampen og efter 10 minutter fik første halvlegs store oplevelse Anne Berggreen gjort det til 6-3. Anne var sammen med Lotte Vestergaard afgørende i første halvleg og stod for 9 ud af vores 13 mål i de første 30 minutter. 
Vi gik til pause foran 13-9. 

Efter pausen kom unge Emilie Bech på banen og hun brændte en fantastisk halvleg af og stod for 6 af vores mål i de sidste 30 minutter. Bl.a. scorede hun 3 mål i træk så vi gik fra 17-13 til 20-13 på 2 minutter og reelt lukkede kampen her. 
De sidste 20 minutter var vi aldrig for alvor presset og kunne gå fra banen med en komfortabel og meget vigtig sejr på 27-19. 

Efter kampen var det en utrolig glad cheftræner Byensnyt.dk fik en snak med. 
"Det var en kæmpe forløsning med en sejr, hvilket man også kunne mærke på hallen, hvor publikum i den grad bakkede os op, hvilket var enormt fedt. Vi spiller en god kamp, hvor især forsvaret nærmest spiller til UG, og vi formår at holde dampen oppe i hele kampen, hvilket jeg er rigtig glad for”

Næste kamp er søndag d. 8/3 imod Sønderjyske på udebane. 

Målscorer: 
Anne Berggreen 7
Emilie Bech 6
Lotte Vestergaard 4
Majken Nielsen 4
Helle Walentin 3
Mathilde Strunge 2
Stine Schmidt 1