Sejr i dramatisk kamp

2. december 2018 12:11 , af Simon Olsen

Resultat: 26-28 (12-12)

Lørdag eftermiddag blev det til en sejr på udebane mod AGF, efter en utrolig jævnbyrdig kamp, hvor holdene undervejs skiftedes til at have teten, men aldrig fik taget det afgørende momentum. 

AGF startede kampen bedst, men vi fik ligeså stille arbejdet os ind i kampen. Men anført at nogle skarpe fløje, sørgede AGF for at vi 1. halvleg igennem hang lidt efter. Men Sofie Hakala scorede sikkert til 12-12 på straffekast efter de første 30 minutter var gået, til pausestillingen. 
I 2. halvleg var det med os ovenpå det meste af halvlegen, men uden at få skabt det afgørende hul. Til sidst blev det en gyser, hvor specielt Katrine Skipper og Ditte Aaen trådte i karakter og scorede nogle vigtige mål til sidst. 
Sejren endte på 26-28 og betyder at vi nu har spillet os helt tæt på Top-3 som giver adgangsbillet til oprykningskampe til ligaen. 

Efter kampen var det en naturligt tilfreds cheftræner Jeppe, som gjorde status på kampen. 
"Umiddelbart ikke den flotteste håndboldkamp, en masse fejl undervejs og så to meget jævnbyrdige hold. Men vi trak de vigtige marginaler til sidst og tog 2 vigtige point", udtalte Jeppe. 
Jeppe var undervejs også en af hovedpersonerne i en dramatisk batalje i kampen. AGF's venstre back faldte lidt let i 2 omgange i et angreb, hvor Jeppe så pointere at hun ikke behøves falde så let. Det får hende til midt i kampen at gå ud og skubbe til Jeppe. 
Efter kampen dyssede Jeppe dog situationen lidt ned. 

Ditte Aaen mente efter kampen det var en af de sjovere kampe at spille. 
"Det var 2 hold med fart i benene, en kamp med masser af intensitet og ja, en af de lidt sjovere kampe at spille - specielt når man så også vinder", udtalte hun. 

Målscorer: 
Rikke Thorngaard 5
Josefine Poulsen 5
Sofie Hakala 5
Ditte Aaen 4
Kathrine Skipper 3
Lotte Vestergaard 3
Stine Schmidt 1
Mathilde Strunge 1
Laura Christiansen 1