Sara Kallestrup tager en pause fra håndbolden

14. april 2019 18:02 , af Simon Olsen

Hun kom til holdet før den netop overståede sæson, som den yngste spiller på holdet. 
Efter nogle år under Jeppe's vinger i Aahus på U18, var hun en af de første Jeppe tog fat i, da han skrev under for denne sæson. 
Og nu efter hendes første sæson som senior, tager Sara en pause fra håndbolden, af forskellige årsager. 

"Jeg har valgt at stoppe i Hadsten Håndbold for en periode, fordi jeg det seneste år har fundet ud af, hvor svært det til tider er at spille håndbold på dette niveau og samtidig have et fuldtidsjob og lidt socialt ved siden af. 
Jeg har været utrolig glad for at spille på så højt et niveau, men har nu også kunne konkludere at det kræver meget træning og hårdt arbejde, for at jeg kunne følge med. 
Jeg har spillet siden jeg var 5 år, men nu kan jeg mærke at jeg også vil prioritere andre ting, som eksempelvis at starte på studie og det der følger med der. Det er bl.a. derfor jeg har valgt at fuldstændig at tage en pause fra håndbold på ubestemt tid", udtaler Sara. 

Formand Rene Jensen er ked af at miste Sara i klubben, men forstår hendes beslutning. 
"Sara er jo en rigtig Hadsten-spiller. Hun arbejder stenhårdt for tingene og når alt ikke lykkes, så kæmper hun bare endnu mere. 
Sara er jo en ung spiller, der lige har skulle vænne sig til at spille senior og hvad det indebærer i 1. division. Men hun har udviklet sig henover sæsonen og jeg tror på at hun ville have taget et stort skridt til den kommende sæson. 
Men vi har fuld forståelse for at det er meget tid at ligge i tingene og man skal tage nogle prioriteringer undervejs i sit liv, og når Sara skal studere, så kendetegner det hende helt præcist at hun giver det 100 %.
Og når hun lige falder på plads med studie og sådan, så har vi altid en plads i klubben til Sara, hvis hun får lysten og tiden tilbage", udtaler Rene. 

Sara  har været glad for sin tid i Hadsten. 
"Det har været rigtig godt at spille i Hadsten. Lige fra jeg kom ind på holdet i sidste sæson, har pigerne været utrolig søde. Så selvom der ikke var spilletid til mig, har pigerne altid været der til at bakke mig op, og jeg følte mig altid som en del af holdet. 
Der har været så mange gode øjeblikke, som jeg bestemt ikke glemmer. Det har for mig været en utrolig lærerig sæson, og jeg vil kunne tage meget med mig videre. Jeg vil gerne sige tusind tak til pigerne, trænerne og resten af personerne bag holdet, som har gjort året så godt", slutter Sara af.