Revanchens time

15. marts 2019 08:42 , af Simon Olsen

Imorgen tager pigerne turen til Sjælland, for at møde TMS Ringsted. 

Første opgør endte med en sikker sejr i Hadsten, til TMS Ringsted. En kamp hvor vi ikke fik meget til at fungere og blev kørt over at en kontra maskine i Trine Mortensen der scorede intet mindre end 13 mål i kampen. 
Cheftræner Jeppe Vestergaard har også fokus på netop den del i optakten til kampen:
"Revanche er det ord der står klarest, det var den første kamp i den nye sæson og en kamp vi aldrig fandt vores eget fodfæste i. Hvis vi kan præstere på de niveau vi gjorde i sidste weekend er jeg helt sikker på vi har gode muligheder for at få to point og revanche med hjem. Det handler om at stå stabilt og hårdt defensivt igen, og dernæst minimere de tekniske fejl så vi ikke sætte gange i Trine Mortensens kontra", udtaler Jeppe om kampen. 

Med en sejr lørdag over TMS Ringsted, vil man lægge op til en kamp om 4. pladsen i rækken mod DHG Odense, når årets sidste hjemmekamp spilles d. 30/3. 

Kampen kan følges på livescore via www.tophaandbold.dk