På svær opgave i Vestjylland

12. februar 2020 14:01 , af Simon Olsen

Efter weekendens kamp, drager holdet imorgen til Ringkøbing for at møde et af topholdene. 
Ringkøbing Håndbold kæmper benhårdt med Vendsyssel Håndbold om den ene direkte oprykningsplads til Dameligaen. For nuværende, hvor begge hold fortsætter med at vinde deres kampe, kan det ligne et brag i sidste runde af turneringen hvor netop de to hold løber ind i hinanden.
Der har dog været sprækker undervejs for Ringkøbing, bl.a. med et nederlag til Sønderjyske i netop Ringkøbing. 

Vi er selv inde i en svær periode, hvor det er blevet til 3 nederlag i træk. Men sidst vi mødte Ringkøbing, var det også i en svær periode og her var vi tæt på at tage sejren. Vi tabte 21-23, men var foran indtil 3-4 minutter før tid og havde sejren indenfor rækkevidde. Imorgen skal vi forsøge at spille helt op med dem endnu engang. 
"Ringkøbing på udebane er altid en svær opgave. De har et rigtig stærkt hold, og dygtige spillere på alle positioner. For os handler det om, at tro på os selv, og få gjort hinanden gode i løbet af kampen, således at vi får de bedste forudsætninger for at følge med. Vi viste på hjemmebane, at de var til at tale med, og håbet er da også at vi kan finde en lignende præstation frem igen", udtaler Mathias Broløs op til kampen. 

Kampen starter 19:00 i Green Sports Arena i Ringkøbing og kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk