Nyt trænerteam på plads for 1. division

5. marts 2023 15:13 , af Simon Olsen

Efter 4 sæsoner med Mathias Broløs i cheftrænerstolen, meldte begge parter ud tidligere i år, at det var tiden til at prøve noget nyt.
Nu er det fundet et nyt trænerteam til at varetage det højest rangerede hold i klubben i den kommende sæson, nemlig Ryan Zinglersen og Max Ørum Christensen.

Ryan Zinglersen er nok et navn der lyder bekendt for flere, og han har da også et imponerende cv med til Hadsten. Erfaringen omhandler bl.a.  Viborg HK, Hypo Niederöesterriech, Skjern Håndbold, Melsungen, Ikast Håndbold, Randers HK, Ribe-Esbjerg og senest Aahus HC 1. divisionsherrer.

Max Ørum Christensen bliver assistenttræner og er bestemt heller ikke ukendt i det Håndbold-østjyske. Max her i en lang årrække været ansvarlig for Hornslets damehold i 2. division, der flere sæsoner har været tæt på oprykningen til 1.division. Ligeledes har Max været initiativtager til opstart af håndboldlinjen på Rønde gymnasium, foruden assistent på HEI´s 1. division herrer. Hornslet har de seneste par sæsoner samtrænet en del med Hadsten Håndbold. 

Ryan og Max har fra starten givet os et stærkt indtryk, medklare ønsker og målsætninger for både holdet og klubben,og vi har været meget positive fra begyndelsen.
I vores dialog og drøftelser er vi blevet bestyrket i vores værdier, målsætninger og position i det Østjyske håndbolddanmark. Vi skal - og vil - være klubben hvor talenter og unge kan udvikles, samtidig med deres studier og arbejde. Som Ryan og Max udtalte, så skal vi være ”fyrtårnet” for amatører i Østjylland.

Med Ryan og Max er der indgået en 3-årig aftale, da det er vores erfaring at kontinuitet og udvikling går hånd i hånd, og skaber tryghed for både spillere og trænere. En anden og meget vigtig figur omkring holdet, er ”holdlederen”. En rolle der i indeværende sæson er blevet varetaget af Carsten Solberg. Carsten har været helt fantastisk til at klare alle mulige opgaver og gøremål omkring holdet – og har med sin store erfaring fra bl.a. Randers HK, haft styr på de regler og retningslinjer der følger med i 1.division. Både Ryan og Max havde da også Carsten med på ”ønskelisten” under vores drøftelser – så både Holdet, klubben og det nye trænerteam, er rigtig glade for at Carsten gerne vil fortsætte

Det er med andre ord et rigtig stærkt trænerteam vi får til og omkring holdet, og det er noget, som glæder formand Lasse Mortensen.