Nu skal vi have den sejr på hjemmebanen!

18. oktober 2018 19:04 , af Simon Olsen

På holdkortet står der Eggert, Pytlick og Kirkeløkke og på bænken er det Nyegaard der styrer tropperne. 
Der er i sandhed stjernestøv over efternavnene på Gudme HK(i daglig tale GOG), men der er dog ikke tale om de mere kendte herrer med de efternavne. 
Men det er stadig et slagkraftigt mandskab der kommer til Hadsten lørdag eftermiddag, bl.a. med flere af de nævnte spillere i hovedrollerne. 

"De fik en svær start, men har virkelig fundet melodien nu, i de seneste kampe. De skiftede rigtig mange spillere ud til sæsonen, men der er også kommet nogle rigtig dygtige spillere til", udtaler cheftræner Jeppe Vestergaard om modstanderen lørdag 13:30 i vestjyskBANK Arena. 

"Vi skal dog have fokus på os selv. Det har helt som forventet været en blandet fornøjelse undervejs, og det er som sagt forventet. Vi har et meget ungt hold, nogle af vores bærende spillere er blevet skadet i opstarten. Så det er helt naturligt at vi den ene gang kan leverer på et tårnhøjt niveau og næste gang slet ikke ligne det hold mere.
Men vi arbejder videre med at få skabt fundamentet og basen, som gør at udsvingene bliver mindre og mindre", fortsætter Jeppe og slutter af med at lægge favoritværdigheden over på Gudme. 

"De har en målsætning om Top-4 i denne sæson, og med deres seneste kampe in mente, må de tage favoritværdigheden på lørdag."