Norsk målvogter vender tilbage i Hadsten-målet

5. april 2022 15:32 , af Simon Olsen

22-årige Marie Aas vender efter 2 sæsoner i to aarhusianske klubber retur til Hadsten Håndbold fra den kommende sæson. 

Efter ophold først i AGF i 1. division og senere Skovbakken i toppen af 1. division, skal hun fra den kommende sæson igen spille i vestjyskBANK Arena og være en del af et helt nyt målmandsteam. 

Hun glæder sig til igen at entrere banen i Hadsten. 
"En retur til Hadsten har faktisk været noget jeg har tænkt på i en rum tid nu. Sidste gang jeg spillede i klubben, synes jeg det var en god klub, som var støttet af et stærkt lokalsamfund og at klubben altid stod bag holdet, hvilket jeg synes er vigtigt. 
Det er sket lidt siden jeg sidst spillede i Hadsten-trøjen, hvor mange rutinerede spillere er stoppet. Så nu skal der bygges noget nyt på og det projekt som Mathias og Anders præsenterede mig for, synes jeg var meget spændende og absolut noget jeg kan se mig selv i. 
Da Hadsten så blev en mulighed, var jeg slet ikke i tvivl om jeg gerne ville tilbage, hvor jeg også kan vise jeg har løftet mig med de par år", udtaler Marie. 

Cheftræner Mathias Broløs er også glad for at kunne præsentere Marie tilbage i klubben igen. 
"Marie havde jeg fornøjelsen af at træne i Hadsten for et par sæsoner siden. Siden har hun været i AGF og Skovbakken, og har spillet en masse, og derigennem også rykket sig. Jeg glæder mig over, at vi kan byde Marie velkommen i klubben igen, da jeg ved at vi får en hårdtarbejdende spiller, som vil gøre alt for at udvikle sig, og samtidig bidrage til at hendes holdkammerater skal lykkedes.
Derfor er jeg også sikker på, at det bliver et godt match, at Marie igen skal trække Hadstentrøjen over hovedet, da hun kan bidrage med en masse energi, og sult til at ville ind og præstere godt i den kommende sæson", forklare cheftræneren. 

Marie ser frem til et stærkt træningsmiljø hvor udvikling og sammenhold er højt i truppen. 
"Jeg forventer at vi får skabt en trup til den kommende sæson, hvor vi løfter i flok og kriger for hinanden, så der kan hentes en del point med hjem. Det er ikke sikkert det lige kommer fra starten, da en udskiftning i truppen også kan tage lidt tid. Men jeg er villig til at investere min tid og energi i det, og jeg har en tro på at med den sammensætning som kommer, at det at spille i Hadsten næste år, har potentialet til at blive rigtig godt. 
Jeg har troen på at vi får skabt et miljø hvor man både udvikles som hold og som individuel spiller", fortæller keeperen, der bl.a. i sin tid i Hadsten blev Girl of the Match efter en stor kamp mod de nyoprykkede SønderjyskE. 

Og netop målmandsposten bliver spændende i den kommende sæson. For første gang i 9 år, skal den ene del af målmandskonstellationen ikke være med Sophie Toft bl.a. i teamet. 
"Det bliver absolut en stor forandring på målmandsposten. Jeg kan ikke sige andet end jeg er spændt på den konstellation Mathias og Anders får skabt, og jeg glæder mig til at danne et nyt team, hvor jeg kan komme med mine erfaring og også gerne lære af en målmandsmakker. 
Jeg vil gøre mit for at der dannes et team hvor vi kan være trygge ved hinanden og at der bliver en god balance mellem konkurrence og at vi hjælper hinanden med den videre udvikling. Jeg ser rigtig meget frem til at komme igang", slutter Marie af.