Norsk keeper søger nye græsgange

6. maj 2020 08:13 , af Simon Olsen

Det blev kun til en sæson i Hadsten-trøjen for den 20 årige norske keeper Marie Aas. 

"Valget om at stoppe i Hadsten, har ikke været et sjovt valg. Det er en god klub, med gode piger og en fantastisk ramme omkring. De mange gode ord til trods, så bliver det ikke nok til at jeg ønsker at blive. Det har for mig, været en tung sæson, og enkelte ting har ikke været helt som jeg forestillede mig", udtaler Marie.
"Jeg vil sige en stor tak til alle dem der var til kampene og heppede på os, og sørgede for en god stemning til kampene. Men ikke mindst pigerne som tog imod mig med åbne arme da jeg kom til klubben. Jeg har fået nogle gode venner, som jeg kommer til at savne rigtig meget. Det er nok ikke sidste gang jeg er i vestjyskBANK Arena og ønsker holdet en masse held og lykke i den kommende sæson", slutter hun af. 

Det har været en svingende sæson, men de fleste kan nok huske kampene mod Ringkøbing og specielt Sønderjyske i vestjyskBANK Arena, hvor Marie Aas trak gardinerne fuldstændig ned overfor de sønderjyske skytter. 
Cheftræner Mathias Broløs nævner bl.a. Marie's gode humør og enorme træningiver. 
"Jeg vil gerne sige tak for indsatsen i Hadstentrøjen. Jeg har været glad for Maries tid i klubben. Hun har altid ydet en maksimal indsats til træning og kamp, og har derudover bidraget med godt humør og en positiv stemning til truppen. Jeg ønsker Marie alt det bedste fremover i sin nye klub", fortæller han.