Resultat: 27-26 (14-15)
Det blev til et skuffende nederlag til oprykkerne fra Sæby HK, søndag eftermiddag i en ellers flot kulisse i Sæby.
For en måned siden slog pigerne netop Sæby med hele 16 mål i en træningskamp, men før kampen havde Mathias manet til besindighed ift. at undervurdere hjemmeholdet - meget er sket siden.
Efter en hæsblæsende start med 14 mål på de første 9 minutter og en første halvleg der bølgede frem og tilbage, men hele tiden utrolig tæt - kunne vi gå til pause foran 15-14.
Anden halvleg startede på samme måde som første halvleg, men da vi kommer foran 18-15 og har 2 store chancer, skulle kampen være lukket.
Men i stedet var det en stærkt kæmpende hjemmehold, der kom tilbage i kampen og tog teten, så de kom foran 22-20.
Her begyndte de dog at vise lidt nervøsitet og igen kom vi så tilbage i kampen og det lignede en gyserafslutning.
Til sidst blev det også tæt, men Sæby trak det længste strå, og på en dag hvor vi som hold ikke helt rammer dagen, viste Sæby at de kan blive et svært bekendtskab for flere hold i rækken.
Efter kampen var det en tydeligt skuffet cheftræner der havde følgende ord om kampen.
"Jeg er meget frustreret over hvordan kampen forløber og vi hele tiden ligger nogle procenter efter det vi ved vi kan.
Det blev ligeså svært som jeg havde forventet før kampen, og vi rammer aldrig et niveau det kræver for at kunne spille på en svær udebane" udtaler Mathias.
Til dagens kamp var der comeback på 1. division i Hadsten Håndbold for den helt lokale Louise Syrstad. Louise er født og opvokset i Hadsten, og var for 8 år siden med til at rykke holdet op i netop 1. division, hvor man har befundet sig siden.
Louise brugte kun 10 sekunder på at sætte et aftryk på kampen, med en flot assist.
Næste kamp er d. 5/10 på udebane mod Rødovre.
Målscorer:
Ida Jespersen - 6 mål
Helle Walentin - 6 mål
Emilie Bech - 4 mål
Caroline Monin - 3 mål
Stine Schmidt - 3 mål
Louise Nilsson - 2 mål
Lotte Vestergaard - 1 mål
Sofie Hakala - 1 mål