Når drømmene braser…

22. januar 2018 04:54 , af Jesta Damgaard

Hadsten Håndbold – Fredericia HK 17-28 (11-13)

 

Vi er et meget såret mandskab, og lørdagens totale kollaps var på alle måder en oplevelse, vi i den grad kunne være foruden. De mange skader og Malenes graviditet kan vi ikke mere ignorere betydningen af. Vi har nu i to måneder forsøgt at løse vores spillemæssige problemer, men intet synes at have hjulpet. Derfor må vi være ærlige og konstatere, at vi bare ikke er dygtige nok. Der skal gribes fast i de værdier vi alle besidder, og de skal fremelskes og iscenesættes. Al snak om oprykning er definitivt et afsluttet kapitel. Nu handler det om at få en sejr og genfinde glæden ved håndboldspillet.

 

Selve kampen er der egentlig ikke så meget at sige til. Vi blev kørt ud af hallen på røv og albuer, uden så meget som at stritte bare lidt imod. Jeg kan leve med, at vi ikke evner at lave mål, spille godt eller hvad der nu kan kræves af kompetencer for at vinde håndboldkampe. Men det er for mig totalt uacceptabelt og uforståeligt, at vi ikke knokler for vores stolthed. Jeg er ked af at opleve, at vores modstandere konstant kæmper mere for tingene end vi gør. Det der altid har kendetegnet os, er forsvundet ud i den blå luft.

 

Netop stoltheden har fået et ordentlig hug i os alle. Den fantastiske sidste sæson, som skulle følges op i år med store ambitioner. Det der startede som lyn og torden, er bare smuldret væk i vores hænder. Det gør ufattelig ondt, og den har nok sat sig godt og grundigt i os alle. Og jeg tager gerne de første hug fra omverdenen, da jeg har været aldeles offensiv og ærlig i mine udmeldinger, men fakta er, at når vi har ambitionerne, så spiller jeg ikke med fordækte kort, og det gør jeg heller ikke næste gang. Mine skuldre er rigeligt brede, og jeg står fast, både i med- og modgang!

Nu må vi rejse os sammen. Spille for vores stolthed, for klubben, for fanklubben, for hinanden, for os selv, for fremtiden, for glæden.

 

Som træner er jeg havnet i min karrieres største udfordring. Det gør ondt på mig at se en flok meget sårede piger, men jeg vil gøre alt for, at vi genfinder smilene, glæden og sejrene. Skibet skal styres på rette kurs igen, og værktøjskassen er de sidste mange uger blevet gennemrodet godt og grundigt. Men der er stadig ubrugte ting heri, og jeg håber inderligt, at vi finder frem til de rette inden længe…

 

Slutteligt skal der selvfølgelig lyde et tillykke til FHK med den yderst fortjente sejr – det er vist ikke nogen overdrivelse at sige, at I var de bedste i lørdags…

 

 

Kent Ballegaard, cheftræner

 

 

Hadsten målscorere:

Angel 7

Ditte 3

Thys 2

Ida 2

Sara 2

Jose 1