Mathilde Baadsgaard stopper

11. april 2019 08:42 , af Simon Olsen

Det blev desværre kun til en halv sæson i Hadsten-trøjen for Mathilde Baadsgaard Johansen, efter hun skiftede i julepausen fra Bjerringbro. 
Mathilde har fra starten vist nogle kvaliteter som andre på holdet ikke havde. Hendes fart og temposkift i angrebsspillet, overraskede mange modstandere. 
I vores sidste kamp på udebane imod HH Elite blev hun af dem kåret til Girl of the Match og kampen forinden mod DHG Odense, var det Mathilde der fremtvang det afgørende straffekast i vores 1 målssejr, da hun ofre sig fuldstændig i et gennembrud. 

Mathilde er ked af stoppe i Hadsten, men har valgt at stoppe helt med håndbolden for nu. 
"Jeg har valgt at stoppe til håndbold, fordi jeg ikke følte jeg kunne give mig 110 % i den kommende sæson, hvilket ikke er fair over for mine holdkammerater. Det har været et svært valgt, især fordi det har været en rigtig fed sidste halve sæson, og efter jeg kom til Hadsten havde jeg egentlig fået lysten til håndbold igen. Det hele skal dog gå op i en højere enhed, både med mig selv, studie, arbejde og familie. Dette har selvfølgelig også været med til, at påvirke mit valg", udtaler Mathilde, inden hun sender store roser afsted mod klubben og holdkammeraterne. 
"Det har været en KÆMPE oplevelse at komme til Hadsten Håndbold. Hele klubben, menneskerne omkring og på holdet, har virkelig givet mig en fantastisk afslutning. Som jeg har sagt til pigerne, "Tusind tak for at i gjorde min, indtil videre sidste halvsæson, helt perfekt!". 
Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker på holdet og i hele klubben. Jeg har fået nogle søde, skønne og sjove veninder og vil have enormt mange minder med herfra. Så et stort tak til trænere, spillere, alle omkring og i hele klubben Hadsten Håndbold og hvem ved, måske vi ses igen", slutter Mathilde af. 

Formand Rene Jensen begræder Mathildes stop, men er samtidig fuldt forståelig omkring prioriteringen for hende. 
"Mathilde havde brug for noget spilletid og at få noget glæde tilbage ved håndbolden. Det virker til vi er lykkes med det. At hun så har taget dette valg, har vi fuld respekt for, selvom vi rigtig gerne havde beholdt hende i klubben. 
Vi har prøvet at prikke til hende ift. måske at træne lidt mindre og så spille på vores 3. divisionshold i en periode, men Mathilde tager nu et helt break og det vil vi ikke presse hende ud af. Vi står klar, hvis Mathilde igen er klar til at spille håndbold igen, så er hun altid velkommen med hendes gode humør og gode spil", slutter Rene af. 

Vi ønsker Mathilde alt godt fremover og håber at se hende i hallen som tilskuer, hvis ikke som spiller igen.