Lotte Vestergaard bliver i Hadsten Håndbold

8. maj 2019 18:30 , af Simon Olsen

21-årige Lotte Vestergaard tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold. 
Lotte kom til fra Randers HK før sæsonen, men havde siddet ude i et år med en knæskade. Hun er dog hurtigt blevet en publikumsfavorit i vestjyskBANK Arena, hvor hun med sin evige fight i alle aspekter af kampene, samt et højt niveau både i forsvar og angreb, fortjent blev kåret til Årets Spiller af vores fantastiske fanklub. 

Lotte glæder sig til fortsat at trække Hadsten-trøjen over hovedet. 
"Jeg er rigtig glad for klubben, både på det håndboldmæssige plan, men også udenfor banen, men føler sig simpelthen hele tiden velkommen overalt i klubben. 
Herudover synes jeg setuppet til næste sæson lyder spændende og jeg tror på at Mathis og Gitte er det helt rigtige til at bære holdet til succes. Samtidig med Esben og Alexandra som fysisk træner og fys, kan være med til at holde os alle skadesfrie", udtaler Lotte. 

Mathias Broløs er rigtig glad for at Lotte også er med i truppen i den kommende sæson. 
"Lotte har i denne sæson vist, at hun er faldet godt til i Hadsten. Ikke kun uden for banen, men også på banen med mange flotte præstationer undervejs i sæsonen.
Hun er en spiller, der altid går forrest på indstilling og fight, hvilket er utrolig vigtigt for den kultur som vi gerne vil være kendetegnet med.
Lotte har klare kompetencer i defensiven, og begår sig godt på alle bagspilspositioner i angrebet. Det glæder mig, at Lotte vælger at fortsætte i Hadsten", udtaler Mathias. 

Lotte forudser en spændende sæson for holdet. 
"Jeg synes vi går en spændende sæson i møde. Med en del spillere fra sidste sæson, samt de nye spillere, tror jeg på, at vi kan få bygget videre på grundstenen vi starte i denne sæson, hvor vi ramte vores topniveau, viste høj kvalitet og god håndbold i store perioder af mange kampe", slutter Lotte af.