Kulturbærer tager sin 8. sæson

11. maj 2020 09:12 , af Simon Olsen

I starten af den netop afsluttede sæson lignede Kathrine Skipper en kraftig bejler til topscorer titlen ikke bare holdet, men i hele 1. division. 12 mål i 1,5 kamp blev det til, før ulykken indtraf og i en kontra på hjemmebane, hvor hun sprang korsbåndet.
Nu vil hun tilbage på toppen, og det skal ske i Hadsten, hvor hun går ind til sin 8. sæson i klubben – med andre ord en kulturbærer fortsætter på holdet.

”Jeg har valgt at tage min 8. sæson i Hadsten, da jeg synes det er en fantastisk klub med en kæmpe klubånd. Den støtte og opbakning der er til holdet, en selv fra klubben og fra fanklubben, gør jeg at jeg glæder mig til at stå på banen i Hadsten-trøjen igen. Jeg har fået opbygget mig en tryg base, som har påvirket min udvikling igennem årene, og det kunne jeg mærke på den rolle og ansvar jeg fik tildelt inden min korsbåndsskade i september.
Jeg er i gang med at kæmpe mig tilbage til det, og jeg glæder mig og håber på vi snart må samles igen”, udtaler Kathrine.

Cheftræner Mathias Broløs glæder sig over at Skipper fortsætter og til at se hende på banen igen.
”Skipper er endnu en af de spillere med rigtig mange år i klubben, som kender klubben ud og ind. Skipper trænede og spillede på et virkelig højt niveau i opstarten sidste år og viste kvalitet i alle spillets facetter, inden hun desværre blev ramt af en slem skade lige før pausen i vores blot 2. turneringskamp.
Jeg håber først og fremmest, at Skippers genoptræning forløber godt, så vi kan se hende tilbage i trøjen, når hun igen er fit for fight”, lyder det fra cheftræneren.

Hvis alt forløber vel i genoptræningsforløbet herfra, er forhåbningen at hun kan være tilbage på banen inden julepausen.