Af Simon Buus Olsen

Det var med tårer i øjnene, da Kristina Schøler Kjeldsen kom ud fra omklædningsrummet efter 1. div. håndboldkampen mod Vendsyssel. Det var sidste tur med flokken, da hun et par dage forinden havde annonceret for truppen, at dette blev hendes sidste kamp efter 7 år i klubben.
Over et år har hun siddet ude, efter hun i den sidste testkamp op til sidste sæson, blev skubbet i et hopskud og faldt ned på armen og fik et kompliceret brud i albuen og på underarmen. Siden er håndboldbanen kun blevet set fra sidelinjen, med flere operationer til følge uden at det har bragt hende tættere på banen, var det nu tid til at sige stop i en alder af bare 25 år.

”Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv. I min verden har håndbold ikke kun været en sportsgren jeg synes var sjov, men det har været hele omdrejningspunktet i min hverdag. Planlægning af kost, søvn, restitution, styrketræning mm. har været en stor del af min hverdag, fordi jeg altid har ville yde 100 % både til træning og kamp”, fortæller Kristina.

Albue af led og 7 brud i underarmen
Situationen der nu resulterer i et karrierestop, skete i en træningskamp sidste sommer imod et svensk mandskab. Kristina, som er playmaker, hopper op i et hopskud og får et voldsomt skub, mens hun er i luften, hvilket resultere i, at hun mister balancen og falder skævt ned.
”Jeg prøver at tage fra med min højre arm, for at undgå et hårdt fald. Da jeg rammer gulvet, hopper min albue af led og som følge heraf brækker jeg den ene knogle i underarmen, i 7 forskellige brud”, forklarer playmakeren, hvis albue og underarm i dag er sat sammen med skifte og skruer, hvilket gør at armen ikke er ved fuld førlighed endnu. 

Kristina har tidligere kæmpet sig tilbage fra 2 korsbåndsskader, men forløbet her har været utrolig hårdt mentalt for hende.

”Det har været et hårdt forløb. Alle de læger jeg har talt med, har været både bekymret, men også overrasket over skadens omfang. De har simpelthen ikke set et så kompliceret brud før.
Derfor har det også være et forløb med utrolig meget uvished, som har taget hårdt på det mentale overskud. Alt har været ude af min kontrol og jeg har ikke bare kunne træne det væk, som jeg har været vant til”, fortæller Kristina der i klubben er kendt som en fighter af guds nåde, og fortsætter, ”Heldigvis besluttede jeg mig for at skifte læge i mit forløb. Den nye læge er utrolig dygtig og ham stoler jeg 100 % på. Vi er helt enige om, at der hvor jeg er nu, ikke skal være slutresultatet”.

Sværeste beslutning
Igennem et år har hun været forbi forskellige specialister, fået second opinions, genoptræning, yderligere operationer og så forfra igen. Derfor havde der i sæsonopstarten været tanker hos Kristina om helt at stoppe for, at skåne sig selv for flere nederlag i kampen for at komme tilbage til banen.
”Der har været utrolig mange tanker i forbindelse med at skulle tage denne beslutning. Både om det nu også var det rigtige valg, men også om hvor meget jeg kunne byde mig selv.
Hudløst ærligt kan jeg sige, at det været et rigtig stort nederlag for mig. Jeg har altid kæmpet hårdt, men samtidig også gjort alt for at holde mig skadesfri. Jeg har været uheldig med 2 korsbåndsskadet, men har kæmpet mig tilbage begge gang.
At det nu er en skade, der skal stoppe mig… føles uretfærdigt”, forklarer hun.
”Det sidste halvandet år har jeg kæmpet hårdt for at komme tilbage på banen, men nu er på tide at se sandheden i øjnene. Med så voldsom en skade, bliver armen formentligt aldrig klar til håndbold igen, hvorfor det er det rigtig tidspunkt at sige stop”.

Altid en fornøjelse at komme i hallen
Til daglig bor Kristina i Aarhus, hvor hun studerer jura på Aarhus Universitet. Ved siden af dette, arbejder hun som stud.jur. i en stor koncern i Aarhus.
Hun startede med at spille håndbold i Hobro IK, da hun var blot 4 år gammel. Som 2. års U14 spiller, rykkede hun videre til Aars HK for at spille divisionshåndbold. Efter et år på Hellebjerg Idrætsefterskole hvor hun bl.a. slog Randers HK, skiftede hun netop til Randers HK, hvor hun spillede i 3 år som U16 og U18.
For 7 år siden kom Kristina til Hadsten Håndbold og har siden udviklet sig til nærmest en klublegende. Igennem årene har hun været en afgørende figur på banen, mens hendes vilje og fight gjorde hende populær for tilskuerne, ligesom hun er blevet en respekteret kulturbærer på holdet igennem årene.
”Det har været en fantastisk rejse og jeg har nydt hver sæson. Hvis jeg sammenligner klubben fra da jeg startede og så til nu, er det en helt ny klub. Klubben er blevet meget mere professionel og der er opbygget nogle rigtig gode faciliteter til at udvikle sig som håndboldspiller.
Men samtidig er det stadig en klub med samme sjæl og fightervilje, ligesom man altid føler sig velkommen og mødt med et smil fra alle i klubben. Det har altid været en fornøjelse at komme i hallen igennem mine 7 år i klubben”, fortæller Kristina, der i løbet af årene også fik tilnavnet ”Boom Boom” af speakeren i hallen.

Med 7 år i klubben ligger der også flere store oplevelser til følge, men en stikker de andre fortæller Kristina.
”Der har været utrolig mange gode oplevelser, både på og udenfor banen. Den største oplevelse var dog, da vi spillede om oprykning til ligaen mod Ringkøbing. Det er nogle kampe jeg aldrig vil glemme, det var så stort. Den opbakning vi fik fra byen og alle dem som mødte op i hallen, var fantastisk (red. over 1.000 tilskuere fandt vej til vestjyskBANK Arena til kampen på hjemmebane).
Jeg ville ønske man lige kunne skrue tiden tilbage, så jeg kunne opleve det hele en gang til”, fortæller playmakeren om sæsonen hvor holdet overraskede alt og alle, og efter sensationelt at have spiller 20-20 på udebane mod Ringkøbing, var man kun en sejr på hjemmebane fra at lave en af de største sensationer i dansk håndbold nogensinde. Man tabte dog hjemmekampen, efter 8-8 ved pausen, løb Ringkøbing fra i 2. halvleg.

”Der har ikke rigtig været nogle helt store nedture i løbet af årene. Der har naturligvis været nederlag som jeg er ærgerlig over, f.eks. har der altid været noget med Bjerringbro, så nederlagene til dem, har været trælse. Heldigvis har vi nu også slået dem mange gange.
Men noget som karakteriserer Hadsten Håndbold, er grundværdien om, at man rejser sig og kæmper videre – hvilket også gør, at det ikke er nedturene jeg vil huske fra min tid i klubben” efterrationaliserer Kristina og slutter af med en sidste bemærkning.

”Generelt har den største oplevelse været, at være en del af klubben. Der er nogle fantastiske ildsjæle, som bruger utrolig meget af deres fritid på at gøre klubben endnu bedre. Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg har været en del af klubbens opblomstring”.