Hvad er Trille Trolle (U4) og U6 håndbold?

8. september 2017 08:31 , af Malene Tang Stærk

Håndboldsæsonen står for døren og Trille Trolle (U4)- og U6-holdene er klar til endnu en sæson med masser af håndboldleg i VBA/Hadsten Hallen…

Der er opstart lørdag d. 16.09.17, med træning i tidsrummet kl. 10-11, hver lørdag derefter (med få undtagelser).

Træningen er for både piger og drenge, samt forældre/bedsteforældre

 

Værdier

Til Trille Trolle (U4) og U6 håndboldtræningen vil der være stor fokus på at få indlemmet følgende værdier:

  • Fællesskab
  • Gode oplevelser
  • Begejstring
  • Udvikling

Fælleskab

  • Håndbold er en holdsport; og til Trille Trolle er alle fælles om at have det sjovt og skabe godt samvær blandt alle deltagere.

Gode oplevelser

  • Hver træning skal være en god oplevelse for alle. Først og fremmest børnene, men også for forældre og trænere. Dette skal sikres ved at alle bliver involveret og at alle har det sjovt med de øvelser der bliver lavet.

Begejstring

  • Sammen skal vi alle udstråle glæde ved at deltage i det fælles samvær. Alle der deltager skal være begejstret for træningen, gå der fra med højt humør og glæde sig til at deltage til næste træning!

 Udvikling

  • Gennem leg, dialog og nye ideer, skal vi skabe et miljø, hvor alle børn der deltager, bliver udviklet som individer bl.a. ved at stifte nye venskaber samt læringen ved at dyrke idræt i en forening.

 

 

Koncept for træningen

  • Fælles opvarmning, ca. 20 min.
  • Herefter deles børnene i to hold, i ca. 20 min. – børnene deltager i den ende de har lyst til
    • I den ene ende leg med håndbold eller andet for de mindste
    • Øvelser hvor der er lagt mere vægt på det håndboldfaglige, og hvor ”de store” vil få en føling med, hvad det vil sige at spille håndbold
  • Fælles afslutning, ca. 20 min. på forhindringsbane eller anden fri leg

 

Der vil både være øvelser, hvor børnene leger for sig selv, men også øvelser for de voksne er involveret.

U6-holdet, som vil blive et hold for de børn der gerne vil deltage i den lidt mere håndboldfaglige del af træningen, vil i løbet af sæsonen bliver tilmeldt et par stævner, hvor børnene kan få lov til at deltage i fælles spilletøj, og spille håndboldkamp på lille bane.

 

Kontingent for sæsonen 17/18

  • Trille-Trolle og U4, 300 kr.
  • U6, 400 kr. (lidt højere grundet deltagelse i stævner samt spilletrøjer)

 

Vi i trænerteamet, ser frem til at se så mange børn som muligt til sæsonopstarten d. 16. sep.

Kærlig hilsen trænerteamet