Herlig et-måls sejr i Gudme

12. marts 2018 09:56 , af Jesta Damgaard

Gudme HK - Hadsten Håndbold 26-27 (15-14)

Det blev som ventet en intens og spændende affære søndag eftermiddag i Gudme, hvor værterne stillede med en aldeles talentfuld trup, der på ingen måde stemmer overens med deres placering i tabellen.

Derfor blev det tæt og med skiftende føringer igennem samtlige 60 minutter, men heldigvis havde vi dygtigheden og heldet til sidst. Afslutningen blev ekstremt spændende, ikke mindst da vi modtog to udvisninger indenfor de sidste fem minutter. Heldigvis fik Gudme også en enkelt med halvandet minut igen, som gav os de muligheder vi havde brug for. Vi får taget time out med 15 sekunder igen og en mand i overtal. Ansvaret fik Ditte, der med 8 scoringer endelig indtog topscorerrollen, og hun fik sendt bolden mod højre hvor Lade let kunne spille tyndt til Ek, og den tidligere svenske landsholdsspiller gjorde som hun skulle - sendte bolden i mål i kampens døende sekund. Sådan!

Stor ros til holdet for igen at vise de rette værdier, og den enorme vilje til at ville vinde. Det kræver noget, og det har jeg stor respekt for. Glædeligt at se Ditte i topscorerens rolle, skønt at se som Ida bare vokser og vokser med opgaverne, Lade igen leverere i begge ender, og Sara bidrage med de redninger der skal til. Og så trækker Jose og Angel sædvanligvis også et stort læs. Ja bænken er også med - sammenholdet er stærkt og det klæ'r os særdeles godt.

Ros skal der også lyde til Gudme, der ligeså vel kunne have fået point i gårsdagens kamp. Sikke et talentfuldt hold, der i de sidste tre kampe har tabt med to til EH, slået SønderjyskE ude og tabt med en til os. Det aftvinger respekt, og det bliver kun spændende at følge det hold fremadrettet, hvor jeg virkelig imponeres af en spiller som Helena Elver - bid mærke i det navn!

Kent Ballegaard, cheftræner

 

Scoringer Hadsten:

Ditte 8

Jose 5

Angel 4

Lade 4

Ida 3

Ek 2

Laura 1

 

Foto: Erik Laursen