Forsvaret kollapsede

11. februar 2018 12:50 , af Jesta Damgaard

Roskilde Håndbold – Hadsten Håndbold (15-14) 35-27

 

Efter et par sejre over et par af bundholdene i rækken, skulle vi testes imod Roskilde lørdag eftermiddag. Et hold der som os heller ikke helt har fundet melodien og pointene i år. Så det skulle blive spændende at se, hvor ærgerrigheden og evnerne var størst.

 

Vi kommer fint fra land, holder fokus på det vi skal, og fører efter ca. 15 min. med 7-5. Herfra begynder vores udfald at komme i større eller mindre perioder. Manglende disciplin og dygtighed i angrebsspillet giver værterne for gode vilkår, som de straffer benhårdt. Samtidig begynder forsvaret at være usammenhængende og kontant. Summa summarum på første halvleg blev at lidt større skarphed i begge ender, og vi havde haft en fin føring at gå til pause på.

 

I anden halvleg afprøvede vi forskellige ting defensivt uden på noget tidspunkt at løse tingene. Både frustrerende og enormt tankevækkende, og noget jeg bliver nødt til at få styr på. Vores base er mere eller mindre ikke-eksisterende, og det dur simpelthen ikke. Og når modstanderne laver 20 mål (!) på en halvleg, ja så vinder vi altså ingen kampe!

 

Jeg savnede ærgerrighed, sammenhold, evnen til at løse tingene, og noget taktisk parathed. Vi skal tilbage til det vi er gode til – at spille som et hold igennem samtlige 60 minutter. Vi har masser af kampe tilbage i indeværende sæson, og lysten til at sejre skal stadig lyse ud af os, uanset om vi kan nå det ene eller det andet. Det er kravet!

 

 

Kent Ballegaard, cheftræner

 

Målscorere Hadsten:

Lade 5

Jose 4

Angel 4

Ditte 3

Laura 3

Ek 2

Skipper 2

Sara 2

Schøler 1

Ida 1

 

 

Foto: Erik Laursen