Favrskov Mesterskaberne i weekenden

14. december 2018 06:04 , af Simon Olsen

I den kommende weekend bliver der for første gang afholdt Favrskov Mesterskaberne i Håndbold, i Hadsten. 

Efter udvidelsen af Hadsten Kultur- & Idrætscenter, er der blevet plads og halkapacitet nok til at kunne stå som arrangør af Favrskov Mesterskaberne og det var vi ikke for langsomme til at tage på os, at arrangere her i 2018. 

Stævnet byder på knap 50 hold og op imod 500 håndboldspillere fra U10-U18. 
Der bliver altså liv og glade dage i HKIC's 2 haller og Østervangshallen henover weekenden. 

EDC Huset Hadsten & Hinnerup bliver i år hovedsponsor for Favrskov Mesterskaberne, hvilket bl.a. betyder du kan få EDC Burger og EDC Toastmenu i henholdsvis HKIC Café og Østervangshallens cafeteria.