Ditte Aaen stopper karrieren på grund af efterveer fra en hjernerystelse.

Det var med glans i øjnene og tæt på tårer, da Ditte modtog blomster før pokalkampen mod Aarhus United i Maj 2019. Det var sidste kamp på topplan for Ditte, som i flere år har været en del af det succesfulde amatørhold i Hadsten.
2 år forinden, næsten på datoen, stod hun på samme sted med 1.000 tilskuere pakket ind i en hal, der har plads til det halve – da hun var en del af holdet, der var en halvleg fra Dameligaen i oprykningskampe mod Ringkøbing Håndbold.

I sæsonen 18/19 blev Ditte topscorer for holdet, og er over hendes 3 år i klubben blevet en af kulturbærerne på holdet. Men nu er det forbi - en hovedskade sætter en stopper for karrieren i en alder af blot 23 år.

Næsten et år før hendes sidste kamp, skete første situation, som, efterfulgt af endnu et slag i marts måned, stadig i dag sætter sit præg på hendes studie og hverdagen generelt.
”Første slag i hovedet skete faktisk til første træning efter sommerpausen. Jeg var inde og lave en finte og blev ramt på siden af hovedet af en arm, hvor efter jeg i næste fint bliver ramt igen i hovedet.
Først tænkte jeg ikke umiddelbart, at det var så slemt. Dagen efter måtte jeg dog erkende, at jeg skulle forbi lægen, da jeg var meget svimmel. Her fik jeg beskeden om en lille hjernerystelse”, fortæller Ditte.

På lægens ordre holdt Ditte en pause, men begyndte så småt at træne med igen og efter jul var hun i storform på banen, hvor hun 3 kampe i træk blev topscorer og en afgørende faktor i, at holdet hentede 3 sejre i træk og spillede sig ind i topkampen. I marts går det dog galt igen.
”I en håndboldkamp i starten af marts skete en af de ting, man som håndboldspiller aldrig ønsker, skal ske. Jeg blev på et frikast efter tid ramt i hovedet, og faldt til gulvet. Her var jeg klar over, at situationen ikke var god. Jeg blev hurtigt dårlig, og sendt en tur vej skadestuen. Meldingen lød, at jeg nok havde fået en hjernerystelse. ”, fortæller Ditte.

”Dét at rejse mig fra sengen kan være en stor mundfuld”
Der var en melding der satte sit præg på resten af sæsonen. Bl.a. blev speakeren på hjemmebanen bedt om ikke at spille for høj musik, pga. hovedpine og gener fra hjernerystelsen.
Ditte oplever også koncentrationsbesvær i forbindelse med hendes uddannelse i Musikterapi og generelt sætter det også sine tydelig spor i hverdagen.
”Hvis jeg ikke sover ordentligt, vågner jeg op med hovedpine og ondt i nakken, fordi jeg i løbet af natten har spændt i kroppen og vendt og drejet mig. Jeg må ikke kigge ned i en skærm mere end højst en time ad gangen, for at tage mine forbehold, og så snart jeg begynder at blive svimmel eller træt, skal jeg trække mig fra hvad end jeg laver”, forklarer hun.
Oveni også eksempler som at have svært ved at holde en samtale kørende, energiforladthed, flere aftaler på en dag, for mange mennesker i en forsamling, bliver nævnt undervejs i samtalen med Ditte.
”Solbriller kan også være et must når solen er skarp, ellers kan jeg hurtigt blive ramt af hovedpine. Nogle dage er ørepropper, når jeg går på gaden, også nødvendig, for jeg synes verdenen larmer.
Forleden måtte jeg opgive at spise et æble, fordi larmen når jeg tyggede det, var for høj.
Det kan lyde åndssvagt for nogen, og naturligvis er der gode og dårlige dage. De her ting sker sjældent oveni i hinanden. På de gode dage, kan jeg sagtens styrketræne og have en aftale bagefter.
Det handler om at tage sine forbehold og justerer tempoet i hverdagen, samt stimuliene. Det kan være mere end svært, når man er vant til at spille håndbold på højt plan og hele tiden få nye indtryk at forholde sig til og have en hverdag med fart på”.

Hovedskader er et voksende problem i dansk håndbold
I de senere år har der været en større debat om hovedskader i håndbold, f.eks. omkring Søs Søby der har måttet indstille karrieren efter hun i en landskamp sprang efter en bold og slog hovedet i gulvet.
Fra 2015 til 2017 var der 11 registrerede alvorlige hovedskader i dame- og herreligaen. Men primært har det været målmænd, der har været ramt.
Tidligere har også landsholdsspilleren Maria Fisker været ramt og overvejet at stoppe karrieren på baggrund af smerter i hovedet, efter en hjernerystelse.

Ligesom Maria Fisker, har Ditte også overvejet hvordan det vil påvirke hendes liv fremover, hvis hun skulle blive ramt af en ny hjernerystelse.
”Jeg ved, at jeg gerne vil have en fremtid hvor jeg kan være mig, og have den energi, det humør og det overskud, som jeg altid har haft. Jeg vil gerne arbejde med musik og kunne spille uden at føle det larmer eller at jeg får hovedpine. Overskud til at kunne være med til en fødselsdag med min familie, uden at træt og mangle energi.
En dag vil jeg også gerne selv skabe en familie og have overskuddet og energien til det. Derfor ved jeg også at jeg er nødt til at tage mine forbehold nu”, skildrer hun.

Det var på vejen til skadestuen i marts, at beslutningen blev taget, om at nu var det nok tid til at sige farvel og tak til håndbold. En svær beslutning, men en som Ditte i dag ikke fortryder.
”Håndbolden har fyldt hele mit liv, men nu hvor jeg sidder nogle måneder efter at jeg sagde farvel, og mærker, hvordan min hverdag fortsat er påvirket af det, er jeg ikke i tvivl om det er den rigtige beslutning”, ræsonnerer hun.

”Klubben kan jo ikke mærke mine gener”
Ofte kigger man mod klubben, og hvad denne har gjort i en sådan proces for at støtte og hjælpe.  
I Hadsten Håndbold har man bl.a. givet tilbud om behandlinger hos specialister og brug af klubbens netværk, også efter Ditte er stoppet.
”Selvfølgelig kunne jeg godt have ønsket at der var nogle omkring mig, og i klubben, der havde sagt, at jeg skulle holde mig langt væk fra hallen, fremfor at møde op ugen efter og tage skoene på, fordi jeg tænkte jeg godt lige kunne tage de sidste kampe med.
Hun påpeger dog at klubben har været rigtig god til at bakke hende op. Dæmpe musikken i hallen ved kampe, give ro når der var brug for det og tilbudt behandlinger rundt i klubbens netværk.
”Jeg kan ikke give ansvaret til andre end mig selv, for hvem kan mærke, hvordan hovedet har det, udover en selv?”, spørger Ditte og fortsætter.
Der er jo ingen der har chancen for at vide, at grænsen er overskredet for længst, når jeg render rundt på banen og siger at jeg har det fint og godt kan spille. Man glemmer konsekvenserne i morgen, for lige nu er der intet vigtigere end spillet og de medspillere du er omgivet af”.

Husk på din fremtid
Ditte er i dag afklaret med sin beslutning, men håber at andre kan lærer af hendes historie. At man ikke må glemme at der også er et liv efter sporten og at hovedskader ikke er at spøge med, men at for ofte glemmer man mulige konsekvenserne.
”Det er fremtiden det gælder, og hvis ikke man er god nok til at tage sine forbehold i tiden efter, men behandler det som en forstuvet fod, man mange gange begynder at løbe på for hurtigt, så kan det ende med at gøre tingene langt værre end man forventer. Man bliver nødt til at tage sine forbehold i tiden efter.
Det kan være svært selv at mærke efter og det tager lang tid at finde sine grænser. Det kan virker dybt åndssvagt, at man til tider ikke kan holde til at føre en samtale med ens mor, men det har bl.a. ramt mig.
Jeg er stadig ikke nået dertil hvor jeg accepterer det fuldt ud, men jeg håber andre vil lytte til deres krop hurtigere end jeg gjorde. Måske hvis jeg havde gjort det fra starten, at jeg stadig kunne trække trøjen over hovedet i næste sæson”, slutter Ditte af.

Ditte har igennem hendes ungdomskarriere været et stort talent, hvor hun som ungdomsspiller var en del af holdet Strandby/Elling IF, der vandt både DM og pokaltitlen som U14. Her var hun også en del af ungdomslandsholdet, som til ungdoms-OL vandt guld. Senere kom hun på kontrakt i Vendsyssel Håndbold under Lars Rasmussen, og derfra videre til FC Midtjylland under Helle Thomsen (i dag Herning Ikast Håndbold), før hun til sidst landede i Hadsten Håndbold i 2016.

Ditte nåede at spille 3 sæsoner i den blå-orange Hadsten trøje inden hun foran en fyldt vestjyskBANK Arena i Maj 2019 sagde farvel til håndbold på topplan.