Resultat: 25-25 (8-14)
Det blev til remis i lørdagens kamp mod Rødovre på Sjælland. Efter en kamp hvor pigerne havde spillet fremragende i første halvleg og var foran 14-8 ved pausen.
Kampen startede på vores præmisser, med godt forsvarsspil foran en velspillende Sophie Toft og angrebsspil, hvor specielt Lotte Vestergaard viste sig frem med 4 mål før pausen og var en stor faktor i at vi gik foran 14-8 til pause.
Men efter pausen var det som om momentum helt var væk, Rødovre kom langt bedre med i kampen og hentede ligeså stille ind på forspringet.
De sidste 5 minutter gik Rødovre fra 22-24 til 25-24, inden vi gik ind til sidste angreb med bolden. Her tog Lotte Vestergaard ansvaret på skuldrene og udlignede med 10 sekunder tilbage af kampen, til slutresultatet 25-25.
Efter kampen var det en skuffet cheftræner vi fangede for en kommentar.
"En kamp jeg synes vi har i kontrol. Men vi får aldrig sat prop i føringen, og så sniger der sig for mange afgørende småfejl ind, da den skal afgøres. Nu må vi se frem mod kampen på lørdag, og glæder os til at spille på vores hjemmebane i vestjyskBANK Arena", udtaler Mathias Broløs.
Lørdag venter topholdet Vendsyssel Håndbold, der har fået en flot start på sæsonen med 4 sejre i 4 kampe.
Før kampen har Super1Rent sørget for hoppeborg, oppustelig fodboldbane og gratis hotdogs og øl/vand til de første 250 tilskuere.
Kampstart er 14:00.
Målscorer:
Lotte Vestergaard - 8 mål
Emilie Bech - 3 mål
Helle Walentin - 3 mål
Louise Nilsson - 2 mål
Sofie Hakala - 2 mål
Ida Jespersen - 2 mål
Carolina Monin - 2 mål
Maria Schmidt - 1 mål
Sara Hoffman - 1 mål
Stine Schmidt - 1 mål