Imorgen fredag d. 28/2 komme Sæby HK på besøg i vestjyskBANK Arena, til en afgørende kamp for begge mandskaber.
Holdene ligger nummer 10 og 11 i 1. division og dermed under stregen. Vi kan dog rykke over stregen, hvis vi får point i kampen.
Efter en periode med nogle svære kampe og nederlag, blev det først til en rigtig god præstation mod et af topholdene Ringkøbing og derefter en sejr over Ikast i pokalturneringen.
Derfor går pigerne også ind med en stor tro på en sejr fredag aften i vestjyskBANK Arena, når Sæby kommer på besøg. Sidst de var på besøg, var i sidste træningskamp op til sæsonen, hvor de blev sendt hjem med et nederlag på 16 mål.
Sæby kommer til kampen ovenpå 4 nederlag i træk, men var tæt på point imod Gudme i seneste kamp. Det er efterhånden deres sidste chance for overlevelse. Taber de imorgen, er det nok svært at se en overlevelse i 1. division for dem. Derfor kommer de formentligt også med alt hvad den kan trække i kampen.
"Jeg glæder mig til kamp, og vi er parate til opgaven. Der er blevet trænet godt, og der er højt humør i truppen, samt en god tro på os selv. Meget er sket siden kampen i Sæby, og motivationen for revanche er kæmpestor" - Mathias Broløs
Kampen starter 19:00 i vestjyskBANK Arena.