Resultat: 31-25 (15-13)
Det var muligvis det man kunne kalde en "gratis" kamp på forhånd, da det formentligt ikke lige var Ringkøbing på udebane, vi skal tikke de point ind, der skal til for at forblive i 1. division. Men efter nogle gode snakke på og omkring holdet i ugens løb, var det med en stor tro på, at overraskelsen kunne komme netop i Ringkøbing. Et hold vi på hjemmebane havde i sækken, men desværre ikke fik snøret den.
Kampens start viste også et helt andet udtryk end hidtil set. Vi var foran både 1-0, 2-1, 3-2 og udlignede til 4-4.
Men så fik Ringkøbing lige tur i den og vandt en periode på 5-0 og gjorde det til 9-4. Men pigerne lagde sig ikke ned og en timeout fra Mathias gav bonus og man kom med i kampen igen. Bl.a. anført af tilbagevendte Sofie Ladekjær der med 3 mål før pausen sørgede for at Ringkøbing ikke fik for lang snor. 15-13 ved pausen.
Efter pausen lå det hele tiden og jonglerede mellem 1-2 måls favør til Ringkøbing. Men 10 minutter før tid fik en storspillende Helle Walentin udlignet til 22-22 og overraskelsen lurede for alvor i det vestjyske.
Desværre blev en noget tvivlsom udvisning til Sofie Ladekjær afgørende for resten af kampen. Ringkøbing udbyggede i overtallet hurtigt til 24-22 og selvom Majken Hedegaard gjorde det til 25-24, gjorde udvisningen af Ringkøbing lige fik den ro i spillet, til at åbne føringen op.
Til sidst satser vi og sejren bliver nok en anelse større end et retvisende billede af kampen. 31-25.
Efter kampen var det en tilfreds cheftræner, der dog ærger sig over den tvivlsomme 2 minutters udvisning.
"Jeg er meget tilfreds med det udtryk vi kommer med i dag. Det havde været et stort fokusområde frem mod dagens kamp, og efter en optakt med gode snakke internt, så synes jeg også at vi fik sat handling bag ordene, hvilket var vigtigt for os! Vi holder snor i Ringkøbing, og fighter i alle aktioner, hvilket var rigtig klædeligt for vores spil. I kampens afgørelse ved stillingen 22-22 bliver en meget tvivlsom udvisning til os lidt afgørende for de sidste 10 minutter. Derudover sniger der sig nogle tekniske fejl ind, og et par for forhastede afslutninger, der resulterer i kontrascoringer imod os, hvilket giver et ikke retvisende resultat for kampen. Det var specielt en flot præstation af Helle Walentin i dag, som tog en masse ansvar", udtalte han.
Helle Walentin Beier var kampens helt store oplevelse med 10 mål og efter kampen havde hun trods nederlaget humøret i behold, da ByensNyt.dk fangede hende til en kommentar: “Jeg har helt ondt i skudarmen”.
“Jeg synes resultatet er lidt misvisende, fordi jeg synes jo, at vi er godt med i hele kampen. Vi holder os til aftalerne i dag, hvilket blandt andet var, at spille lange angreb og holde på bolden. Vi har haft nogle gode snakke i løbet af ugen, og det havde folk bare taget til sig, så det var fedt, til trods for, at vi taber. Vi laver lidt fejl til sidst, og derfor bliver nederlaget så stort”, fortalte hun til ByensNyt.dk efter kampen.
Næste hjemmekamp er d. 28/2 kl. 19:00 hvor Sæby HK kommer på besøg.
Målscorer:
Helle Walentin 10
Anne Berggreen 4
Sofie Ladekjær 3
Lotte Vestergaard 2
Majken Nielsen 2
Emilie Bech 1
Ida Jespersen 1
Sofie Hakala 1
Mathilde Strunge 1