2 vigtige point på Fyn

4. januar 2020 18:50 , af Simon Olsen

Resultat: 17-20 (9-11)

Det blev en lige så svær udebanekamp, som forventet på forhånd. Kønt blev det aldrig rigtigt, og alt for mange brændte chancer, gjorde at kampen blev tættere end den burde, specielt i slutfasen. Men det var 2 yderst vigtige point holdet fik med hjem fra Stjernen lørdag eftermiddag. 

Kampen startede med os i teten og med en Majken Hedegaard i hopla, da hun scorede 3 af vores første 5 mål. Hun har været småskadet op til kampen og måtte derfor kun spille 2 x 10 minutter, hvilket resulterede i 4 mål, hvilket må siges at være absolut godkendt i den periode hun så fik. 
Men Stjernen er svære på deres hjemmebane og de gav ikke op og kæmpede sig tilbage i kampen og til pausestillingen 9-11. 
Efter pausen startede de også som lyn og torden og før pigerne havde fået paradetrøjen af, var Stjernen pludselig foran 12-11, hvilket førte til en timeout fra Mathias Broløs, der talte med store og højlydte bogstaver. 

Det virkede, for pigerne kom igang i 2. halvleg herefter og fik kampen nogenlunde under kontrol, på trods af en del fejl. 
De gik fra 11-12 til 15-12 på 5 minutter og holdt kampen i snor, men der skulle dog alligevel være lidt spænding, da Stjernen kom på 16-17 med 7 minutter igen. 
Alt for mange brændte chancer i det sidste kvarter, gav Stjernen chancen og den bed de næsten på, men debutanten Sarah E. Jensen i målet havde et par afgørende redninger i slutningen af kampen. 
Anført af en velspillende Anne Berggreen, fik pigerne lukket kampen, så det ikke blev en neglebidder i slutminutterne og kampen endte 20-17. 

Efter kampen var det en lettet cheftræner der udtalte følgende om kampen. 
"Vi var forberedt på en rodet kamp, hvor rusten efter en juleferie og kamppause lige skulle spilles af. Det førte til en del fejl i løbet af kampen fra begge mandskaber. 
Til gengæld fungerer vores 7 mod 6 rigtig fint og de sidste 15 minutter var faktisk rigtig gode, men vi brænder for meget i slutfasen og derfor bliver det mere spændende end spillet måske var til i slutningen"

Næste kamp er på hjemmebane lørdag d. 11/1 kl. 15:00 imod TMS Ringsted. Det første opgør holdene imellem endte med en pointdeling på 24-24. 

Målscorer: 
Anne Berggreen 6
Majken Nielsen 4
Stine Schmidt 3
Emilie Bech 2
Helle Walentin 2
Lotte Vestergaard 2
Ida Jespersen 1