2 point er 2 point

14. oktober 2018 09:12 , af Simon Olsen

2 point er 2 point

Resultat:  22-23 (10-13)

Odden havde før kampen tabt med 10, 10 og 14, så man forventede 2 forholdsvis lette point, men cheftræner Jeppe Vestergaard havde advaret om at Oddense altså er et bedre mandskab end resultaterne antydede.
Men som han også sagde dagen før kampen, at rigtig meget handler om pigerne selv, at de kommer skarpere ind til kampene.

Og det gjorde man i Oddense Hus lørdag eftermiddag. Efter 1 minut havde der været til spillere i orange der havde kastet sig rundt på gulvet efter løse bolde, der blev gået lidt hårdere til den i forsvaret og man kunne mærke ud på tilskuerpladserne, de 10 cm. Fra banen, at pigerne var toptændte.

Vi kom også hurtigt foran 3-0 og der skulle gå 8:30 før Oddense kom på tavlen, men så gik det også hurtigt, kort efter havde de udlignet til 3-3.
Det begyndte at snige sig flere og flere fejl ind fra de to mandskaber og det blev en ikke håndboldmæssig creme de la creme oplevelse i de tekniske aspekter. Men i fight og vilje, må man sige de to hold bød hinanden flot op til dans.
Ved stillingen 4-4 efter 15 minutter, går det helt galt for dommerbordet. Ditte Aaen har netop erobret bolden og er alene på vej mod Oddenses mål, da en fløjte lyder udefra dommerbordet – TimeOut.
Alle kigger hen på Jeppe, men han står helt i den modsatte ende med sit kort i hånden. Nej dommerbordet var ikke klar da Oddenses træner smed timeout kortet og derfor fløjtede de først da Ditte var ved at afvikle sit skud 6-7 sekunder senere.
Helt grotesk, at en sådan fejl kan ske.

Det frustrerede tydeligt pigerne, som tog alt for mange forhastede beslutninger i perioden herefter. Men så kom Laura Christiansen på banen. Og hun formåede på 10 minutter at scorer 5 mål og sørge for vi kunne gå til pause foran 13-10.

Efter pausesnakken startede pigerne som de sluttede og var hurtigt foran 15-11. Men så fik Oddense kæmpet sig flot ind i kampen igen. Efter 43 minutter kommer de på 17-17 og man kan ane en smule nervøsitet hos Hadsten pigerne, i en lille hal der nu er tændt helt op for hjemmeholdet.
Men med 3 hurtige mål til 20-17, troede man at nu var kampen lukket.
Det var der dog 2 herrer i grønt der ikke synes skulle være rigtigt, da de pludselig fik travlt med 2 min’s udvisninger. Efter 46 minutter giver de kampens andet gule kort, men herfra gives der 5 udvisninger, hvor de 4 absolut kan diskuteres.
Det gav en meget urytmisk afslutning på kampen, hvor pigerne dog viste en stor coolness, på trods af store frustrationer.
2 perioder med 4 mod 6, blev reddet nogenlunde hjem, bl.a. af Sophie Moth i målet og en velspillende Rikke Thorngaard i angrebet.
Til sidste scorede Ditte Aaen det forløsende mål til 23-21 med 15 sekunder igen og Oddense fik blot pyntet lidt på resultatet til sidst.

2 point på kontoen og det var vigtigt.
”De 2 point var det vigtigste, efter sidste weekends skuffelse. Nu er det hjem i træningslokalet og træne videre, for der er 2 point der ligger og venter på os mod GOG i næste weekend”, udtalte kampens Hadsten spiller Rikke Thorngaard efter kampen.

D. 20/10 kl. 13:30 møder Hadsten Håndbold, GOG på hjemmebane i vestjyskBANK Arena.