Flot sejr på svær udebane

29. oktober 2017 09:58 , af Jesta Damgaard

Vendsyssel Håndbold - Hadsten Håndbold 26-28 (12-12)

 

I en helt fantastisk kulisse fredag aften i Idrætscenter Vendsyssel lykkedes det os at hjemtage endnu en sejr imod et godt kæmpende hjemmehold.

 

Vi startede som lyn og torden, og bragte os i front 4-0, men værterne fra Vendsyssel havde på ingen måde tænkt sig at give op. De kæmpede godt for sagen, og derfor var pausestillingen 12-12. Vi fik igen skabt et hul fra anden halvlegs start, og har en komfortabel føring igennem hele anden halvleg, og fører endda med seks mål med fem minutter igen, inden Vendsyssel fik pyntet på resultatet.

 

Stor ros til Vendsyssel for at spille en flot kamp, og kæmpe godt for tingene foran et engageret hjemmepublikum. Vi tog en flot udebane-skalp, hvor mange hold vil få problemer i løbet af sæsonen, og igen glædes jeg selvfølgelig også over at fanklubben møder talstærkt op sammen med forældre og venner. Det er bare i orden!

 

Nu venter en ny spændende uge, hvor vi lørdag får besøg af EH Aalborg i et nyt fantastisk topbrag.

 

Kent Ballegaard, cheftræner

 

 

Hadsten målscorere:

Skipper 8

Jose 7

Laura 4

Malene 4

Sara 2

Skov 1

Ditte 1

Ida 1

 

 

Foto: Erik Laursen