Fantastisk sejr i et brag af en topkamp

20. oktober 2017 22:02 , af Jesta Damgaard

Hadsten Håndbold – Roskilde Håndbold 22-19 (10-12)

 

I en fantastisk kulisse lykkedes det os at hjemtage den sjette sejr på stribe.

 

Det blev som ventet en hård fysisk kamp, hvor begges holds defensiv fik stor betydning for kampens udfald. Vi startede egentlig kampen rigtig fint, og kom også til en masse gode chancer, men den sidste skarphed manglede. Omvendt skal vi også kippe på hatten af Roskildes keeper og deres forsvar – det var solidt. Men det var mindst ligeså solidt i vores ende. Sara var vendt tilbage i kassen efter et par ugers pause grundet overbelastning, og det så squ meget fint ud, for nu at sige det mildt.

 

Vi var nede med to ved pausen, og som vi snakkede om, havde vi faktisk gjort meget rigtigt. Vi manglede bare lige at lave lidt flere mål, og samtidig, og dermed, holde Roskilde fra at lave kontrascoringer.

 

Pauseeliksiren virkede, for der stod Hadsten på anden halvlegs fem første scoringer, og den føring slap vi aldrig. Vi fik sluppet håndbremsen. Jose og Malene tog nogle gode beslutninger, og Sara og Ida bandt tingene super godt sammen. Roskilde lavede syv mål i anden halvleg, og det siger alt om hvorfor vi sejrede. En helt fantastisk defensiv, der bare knoklede løs – det var bare i orden.

 

Desuden er det glædeligt, at der bare bliver budt ind fra alle leder og kanter, og de forskellige spillere virkelig griber mulighederne og knokler benhårdt for det. Og så har vi en ufattelig tro på tingene, og det er virkelig guld værd.

 

Slutteligt skal der lyde et kæmpe tak for opbakningen – det var en sand fornøjelse, og når publikum, vores fantastisk fanklub og Bageren giver den gas, ja så er der ikke mange, der vinder over os i hulen!

 

Vi holder fast i 1. pladsen med maksimumpoint og det er bare en fed følelse, og den vil vi nyde de næste dage, inden arbejdshandskerne smøges på igen.

 

Kent Ballegaard, cheftræner

 

 

Hadsten målscorere:

Jose 4

Skipper 4

Sara 4

Ida 3

Ditte 2

Lade 1

Laura 1

Angel 1

Malene 1

Schøler 1

 

 

Foto: Erik Laursen